THE OEKO-TEX® SIKRE TEKSTILER
OEKO TEX® er en af verdens mest kendte og mest etablerede organisationer for prøvning af produktsikkerhed og potentielt skadelige stoffer i tekstiler, læder og tilbehørsmaterialer. OEKO TEX® 100-standarden er ikke et "øko-mærke", men en test for, om produkterne indeholder sundhedsskadelige kemikalier.
Kravene i denne standard afhænger af anvendelsen af slutproduktet og er opdelt i fire forskellige produktklasser:
Produktklasse I – Produkter til spædbørn op til tre år (undertøj, buksedragter, sengetøj, jerseyprodukter, etc.)
Produktklasse II – Produkter, hvor en større del af overfladen er i direkte kontakt med huden (undertøj, sengetøj, T-shirts, sokker, etc.)
Produktklasse III – Produkter, hvor ingen eller kun en lille del af overfladen er i direkte kontakt med huden (jakker, frakker, etc.)
Produktklasse IV – Indretningsmaterialer til dekorative formål (gardiner, duge og løse møbelovertræk, etc.)
Blåkläder kræver, at alle materialer og komponenter lever op til kravene i Produktkasse II, inklusive jakker og frakker. Det betyder, at tøj fra Blåkläder er sikkert at bære direkte på kroppen. Det er ikke kun slutbrugeren af tøjet, der får fordel af de OEKO-TEX®-testede produkter. Alle, der kommer i kontakt med materialer og det færdige produkt ved syning, oplagring og salg, har fordel af det begrænsede kemikalieindhold.