Vores produktion
I dag bliver 85% af Blåkläders tøj fremstillet på fabrikker med tæt tilknytning til Blåkläder og beliggende i tre lande. Produktionen i Vietnam begyndte i 1992, fulgt af Sri Lanka i 2006 og Myanmar i 2018.
Vores tætte og lange kendskab til fabrikkerne er en integreret del af vores Conscious Sustainable Production. Det er en forpligtelse over for os selv, at vores tøj bliver fremstillet efter de højeste sociale, etiske og økologiske standarder. I overensstemmelse med både nationale og internationale konventioner (FN og ILO) samt standarder for kvalitet og bæredygtighed, der bliver kontrolleret og gennemgået. Det er vores intention at forbedre den socioøkonomiske situation for dem, vi arbejder sammen med, og de samfund, de arbejder i. Relationen giver os værdifuld adgang og kendskab til forholdene i produktionsenhederne, som gør det muligt for os at nå vores forpligtelser.
Vi gør alt for at sikre, at vores tøj produceres under forhold, der bidrager til en acceptabel fremtid for medarbejderne. Desuden sørger vi for, at alle processer og procedurer er på plads som en garanti for, at menneskerettighederne bliver respekteret, arbejdsmiljøet opretholdt og den miljømæssige bevidsthed højnet. Fabrikkerne indestår for alle fordele til de ansatte. Der bliver gjort en ekstra indsats for at sørge for et godt arbejdsmiljø og bedre ydelser til medarbejderne såsom gratis eller subsidierede måltider, gratis transport til og fra arbejdet og et bonussystem ud over den sædvanlige løn.
STANDARDER, DER KAN FØRE TIL UDVIKLING
For at sikre sociale, etiske og miljømæssigt bæredygtige standarder i produktionen lever alle enheder op til SA8000 (Social ansvarlighed), ISO 9001 (Kvalitet) og ISO 14001 (Miljø). I 2019 bliver faciliteterne i Sri Lanka klar til certificering med Sustainable Textile Production (STeP) fra OEKO-TEX®.
Conscious Sustainable Production er vores måde at påvirke livet for vores kolleger, vores leverandører og deres familier på. Det er vores måde at gøre en forskel på.
PRODUKTION IFØLGE SA8000
SA8000 er en international standard, der sikrer, at der er tilstrækkelige processer og systemer til at sikre menneskerettighederne for medarbejderne på arbejdspladsen. En SA8000-certificering sørger også for, at fabrikkerne bliver kontrolleret regelmæssigt, og at de lever op til kravene på de følgende områder:
● Børnearbejde
● Tvangsarbejde
● Arbejdsmiljø
● Organisationsfrihed og ret til kollektive arbejdsaftaler.
● Diskrimination
● Disciplinære metoder
● Arbejdstid
● Løn
● Ledelsessystem
SA8000 er baseret på FN's Menneskerettighedskonvention, ILO 's kernekonventioner, Internationale menneskerettigheder og national arbejdslovgivning. Certificeringen fastslår, at fabrikkerne har et passende ledelsessystem, der håndterer, koordinerer og styrer implementeringen af SA8000. Arbejdet ledes af et team af repræsentanter for arbejderne og fabrikkens ledelse. Alle medarbejdere på fabrikkerne uddannes i SA8000 og kan anonymt rapportere ethvert brud på denne. I tilfælde af alvorlige afvigelser skal der tages de rette skridt, og offeret vil få tilkendt kompensation. Fabrikkerne evaluerer regelmæssigt deres politikker og praksisser for at opnå løbende forbedringer.
BØRNEARBEJDE - NULTOLERANCE
Blåkläder opretholder en nultolerance-politik mod børnearbejde. Ved ansættelsen bliver ansøgerens alder altid omhyggeligt kontrolleret. Fabrikkerne har også krav til arbejdsforhold for unge medarbejdere. I overensstemmelse med SA8000-certificeringen er der også en plan for mistanke om børnearbejde med fokus på barnets interesse.
ARBEJDSFRIHED
Der må ikke forekomme tilfælde af tvangsarbejde på vores fabrikker. Producentens regler for adfærd på dette område betyder, at der ikke kan gives lån til medarbejdere (gældsarbejde), ingen personlige dokumenter kan beslaglægges, alle lønninger skal betales, og der tages ikke honorar for ansættelser. Implementeringen af disse krav bliver fulgt løbende som en del af certificeringen med SA8000.
ARBEJDSMILJØ
SA8000 kræver et sikkert og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne. Det gælder fx brandsikkerhed, brugen af maskiner, førstehjælp, personlige værnemidler og rengøring. Fabrikkerne har rutiner til at opdage, forebygge og minimere arbejdsmiljøsrisici. Alle medarbejdere skal uddannes i sikkerhed.
ORGANISATIONSFRIHED
I overensstemmelse med SA8000 bliver det regelmæssigt kontrolleret, om fabrikkerne respekterer og informerer medarbejderne om deres ret til at danne og indgå i fagforeninger og til at forhandle kollektivt. Det betyder også, at ingen vil blive straffet eller diskrimineret på grund af deres medlemskab af en fagforening.
TOLERANCE
På fabrikkerne er der en politik mod diskrimination, hvad angår hudfarve, køn, nationalitet, religion, alder, civilstand eller andre personlige karakteristika. Rekruttering sker udelukkende på basis af personens evne til at udføre det arbejde, der kræves. Løn fastsættes i henhold til lovgivningen og baseres på medarbejderens erfaring, ydelse og arbejdsrolle. Producentens løbende indsats mod diskriminering kontrolleres regelmæssigt ifølge SA8000.
RESPEKT
Enhver form for umenneskelig disciplinær handling, såsom fysisk og psykisk tvang, fysisk afstraffelse og verbale fornærmelser, er forbudt på fabrikkerne. Overholdelse af dette bliver løbende verificeret som en del af SA8000-certificeringen. I tilfælde af disciplinære handlinger er der klare procedurer, der skal følges.
REGULERET ARBEJDSTID
Fabrikkerne vil selvfølgelig altid leve op til gældende love, kollektive aftaler og branchestandarder for arbejdstid, fridage og ferie. På linje med kravene i SA8000 overstiger en normal arbejdsuge på fabrikkerne aldrig 48 timer, og de ansatte har ret til mindst en fridag om ugen. Overarbejde må ikke overstige 12 timer om ugen.
LØN
Certificeringen SA8000 betyder, at alle fabrikker skal betale lønninger til alle medarbejdere, der giver medarbejderen og hans familie mulighed for at opretholde en acceptabel levestandard, en såkaldt leveløn. Det betyder, at udgifter til mad, vand, bolig, uddannelse, sundhed, transport, tøj, uventede udgifter og andre ting kan dækkes af lønnen. I overensstemmelse med kravene i SA8000 skal ansatte altid have overtidsbetaling som kompensation for overarbejde.