EN 471 - High Vis beklædning
Valg og brug af advarselstøj bør baseres på en risikovurdering af de forhold, der foreligger, når beskyttelsestøjet skal anvendes. Dette tøj er beskyttelsestøj med høj synlighed og må ikke dækkes med andet tøj eller et andet produkt. Beskyttelsestøjets effekt forringes, hvis det er snavset. Tøjet skal plejes i henhold til plejeanvisningen i tøjet. Se tøjets CE-mærkning for at få oplysning om, hvilken beskyttelsesklasse tøjet har i henhold til EN 471. Når certificerede advarselsbukser, klasse 2, kombineres med en certificeret advarselsjakke eller -trøje, klasse 2 eller højere, opnår kombinationen af tøj beskyttelsesklasse 3. Kombination af advarselsbukser klasse 1 med advarselsjakke klasse 2 er ikke altid klasse 3; kontakt producenten for at få yderligere information. Be-skyttelsestøjet skal opbevares på et tørt sted med god udluftning. Brug af advarselstøj garanterer ikke, at brugeren vil være synlig under alle forhold. Tøjet må kun repareres med stof og tråd, som opfylder kravene for tøjets standard. Bemærk, at tøjets klasse er baseret på det synlige materiales ydre, hvorfor overfladen til mærkning af tøj er begrænset. Klassificering iht. EN 471.
A – Dette tal angiver klassen alt efter det synlige materiales minimumområde (maks. 3).
B – Dette tal angiver refleksmaterialets refleksionsevne (maks. 2).
Klasse | Baggrundsmateriale [m2] | Refleksmateriale [m2] |
---|---|---|
1 | 0,14 | 0,10 |
2 | 0,50 | 0,13 |
3 | 0,80 | 0,20 |